I 80 af 98 kommuner er boligkøbet nu lettere

Selv om boligpriserne er steget det seneste års tid, så er adgangen til boligmarkedet blevet lempeligere i størstedelen af landet.

Det viser en analyse fra Realkredit Danmark af, hvad der kræves af indkomst for en typisk familie med to forældre, to børn og en bil i carporten ved køb af et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter rundt om i landets kommuner.

”Helt generelt er der over det seneste år sket en stigning i indkomstkravet ved boligkøb i godt halvdelen af landets kommuner,” fortæller cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig, der står bag analysen.

Det gør sig helt præcist gældende i 53 ud af 98 kommuner, mens der i 45 kommuner kan konstateres et fald i indkomstkravet ved boligkøb.

Det er især kommuner i hovedstadsområdet, hvor indkomstkravet har været stigende, hvilket ifølge analysen skyldes ’pæne prisstigninger’ på huse.

I kommuner som København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Dragør er indkomstkravet steget med i omegnen af 200.000 kroner eller mere over det seneste år, da huspriserne er skudt i vejret med tæt på 10-20 %.

Lettere adgang til boligmarkedet i 80 ud af 98 kommuner
Én ting er udviklingen i indkomstkravet i kroner og ører over det seneste år, noget andet er, at vores lønindkomster i samme periode også har været pænt stigende.

Der har været en lønfremgang over det seneste år på i omegnen af 4 %, og når man korrigerer for de stigende lønninger, så viser det sig, at det er blevet lettere at komme ind på boligmarkedet i 80 ud af 98 kommuner.

”Det er således blot i 18 ud af 98 kommuner, at indkomstkravet er steget mere end lønvæksten over det seneste år – og det er alle kommuner med nærhed til København,” konkluderer Realkredit Danmarks cheføkonom.

Der er nu 22 kommuner på tværs af landet, hvor der kræves en familieindkomst på den høje side af 1 mio. kroner ved boligkøb mod 18 kommuner sidste år.

Øverst på listen over indkomstkrav ligger ikke overraskende Frederiksberg og Gentofte, mens København er nummer 3 på listen med et indkomstkrav på små 1.930.000. kroner.

I den anden ende af listen ligger Ærø, Tønder, Lolland og Vesthimmerland med i omegnen af 680.000-705.000 kroner i kravet til familieindkomst for at købe huset på 140 kvm.

Markant øget forskel mellem land og by
Beregningerne fra Realkredit Danmark understreger også, at der over en længere årrække er sket en polarisering af boligmarkedet, hvor landets dyreste områder har oplevet de kraftigste prisstigninger, mens prisudviklingen har været meget afdæmpet i landdistrikterne.

Tilbage i 2012 var forskellen i indkomstkravet mellem Tønder og København på ’kun’ 240.000 kroner mod nu 1.240.000 kroner.

”Der er altså over 13 år kommet en ekstra forskel på hele 1 mio. kroner i indkomstkravet ved at købe bolig i København i forhold til Tønder,” slår Christian Hilligsøe Heinig fast.

Det gennemsnitlige parcelhus i København på 140 kvadratmeter er i denne periode steget med cirka 4,8 mio. kroner mod små 175.000 kroner i Tønder.

Læs hele Realkredit Danmarks analyse her og se, hvordan din kommune ligger placeret

Se alle boliger til salg 

Hvor meget kan du købe bolig for? Prøv vores Boligkøbsberegner

Køber-fif: Få 13 gode råd til dig boligkøb

FAKTA – baggrund for beregningerne: 

1: Familie med to børn i henholdsvis vuggestue/dagpleje og børnehave.

2: Familien har billån til 200.000 kroner. Arbejdspladserne antages simplificeret at være placeret i samme afstand fra hjemmet uafhængig af valg af bopælssted - og dermed antages samme kørselsbehov på tværs af kommunerne. 

3: Familien har 5% af købssummen til udbetaling. Boliglån på 15% af købssum 

4: Familien har et fastforrentet obligationslån med afdrag og et rådighedsbeløb, når alle faste udgifter er betalt på 16.900 kroner. Det er, hvad der skal være tilbage på bundlinjen efter alle de faste udgifter er betalt, og det skal dække alt fra mad, tøj, ferie, fornøjelser og uforudsete udgifter. Det er i overensstemmelse med vores anbefalede rådighedsbeløb ved kreditvurdering til boligkøb for en familie med to børn. Bemærk - de 16.900 kroner er ikke en sort/hvid grænse i den virkelige verden ved kreditgivning ved boligkøb. Der er således en vis elastik i det anbefalede rådighedsbeløb, og der tages i sagens natur et individuelt udgangspunkt i de forbrugsmønstre og behov, som den enkelte familie har.

5: Familien køber et gennemsnitligt parcelhus på 140 kvadratmeter i kommunen. Kvadratmeterpriserne er tal fra Boligmarkedsstatistikken fra Finans Danmark 

6: Begge forældre har samme indkomst 

7: Familieindkomsten er ”baglæns” beregnet, så rådighedsbeløb på 16.900 kroner rammes

8: Der er antaget en maksimal gældsfaktor på 4. Dette er en bindende restriktion – også selv om den beregnede familieindkomst i princippet kan være lavere for at opfylde det anbefalede rådighedsbeløb. Bemærk – en gældsfaktor på 4 er ikke en sort/hvid grænse i forhold til boligkøb eller ej – her vil der også kunne være elastik i den ene eller anden retning alt afhængig af familiens individuelle økonomiske situation

Kilde: rd.dk