Nøglebørn, curlingbørn og nu også boomerangbørn… Jo, kære børn har mange navne.

I 2018 flyttede godt 87.000 unge mellem 15 og 29 år hjemmefra, mens 30.000 af dem flyttede tilbage til barndomshjemmet samme år, viser tal fra Danmarks Statistik. Og det er altså dem, der kaldes ’boomerangbørn’.

Det er oftest kærestesorger og problemer med at få pengene til at række, der får de unge i alderen 18-30 år til at flytte hjem igen for en kortere eller længere periode, efter de ellers er flyttet hjemmefra, skriver Politiken.

Det store antal såkaldte boomerangbørn kan blandt andet forklares med et forandret forhold mellem forældre og børn, mener blandt andre barndomsforsker Ning de Coninck-Smith, professor og historiker ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse:

”I vor tid er forældre og børn i stigende grad venner og veninder. Vi går i det samme tøj, deltager i de samme musikfestivaler, dater på de samme sites. Derfor er det heller ikke så svært at bo sammen. Slet ikke, hvis forældrene er skilt, så er det både hyggeligt og mindre ensomt, hvis børnene flytter hjem igen,” siger hun til Politiken.

Ifølge ejendomsmæglerkæden home er der også yngre boligkøbere, som husker og mere permanent tiltrækkes af deres hjemstavn. Faktisk er det ca. hver 7. ung, der vender hjem til forældrenes ’kødgryder’ forstået på den måde, at de som 33-årige er flyttet tilbage til den kommune, hvor de boede som 15-årige, viser en Momentum-analyse.

Mange vil gerne tilbage til hjemegnen, hvor man stadig har familie, venner og er glade for og kender lokalområdet, men der skal selvfølgelig være jobs at få.

homes ejendomsmæglere oplever, at en del yngre boligkøbere vender hjem til deres fødeegn blandt andet, fordi boligpriserne oftest er lavere her end i de store byer, hvor de har taget en uddannelse. Men der er også en anden fordel ved at være ’tilbageflytter’.
”Ofte har de et stort netværk, der kan gøre det nemmere at få hverdagen til at hænge sammen med børn og job,” siger Henrik Hauthorn Jensen, boligmarkedsanalytiker i home.